top of page

Cool Kids: Effektiv behandling af angst

 

Overvind dit barns angst

Søger du hjælp til dit barns angstproblemer? Mere end hvert 10. barn har så store problemer

med angst og bekymring, at det griber forstyrrende ind i barnets liv og udvikling samt i familiens

dagligdag.

 

Kendetegn for børn med angst

Børn med angst kan ofte være bekymrede og tænke meget på, hvad der kan gå galt. De kan frygte separation fra deres forældre og ikke ønske at deltage i sociale aktiviteter.  De kan klage over hoved- eller mavepine og have søvnproblemer. Børn med angst har ofte lavt selvværd og ringe tiltro til egne evner.

 

Cool Kids: En metode, der virker

'Cool Kids' er et effektivt og evidensbaseret program, der er baseret på kognitiv adfærdsterapi.

Med 'Cool Kids' får både forældre og børn de nødvendige værktøjer til at tackle angst.

Cool Kids retter sig mod børn i alderen 7-12 år. Til ældre børn og unge findes der en version af programmet, der hedder ”Chilled”.

I InMind er vi certificerede Cool Kids behandlere, og vi holder os løbende opdaterede om metoden. Vi tilbyder Cool Kids individuelt eller i gruppeformat.

 

Cool Little Kids:

Er du forælder til et barn i alderen 3-6 år), der viser genert og ængstelig adfærd i sociale sammenhænge, tilbyder vi et rådgivningsforløb på fem gange. Dette har til formål at forebygge, at barnet udvikler angst i løbet af opvæksten og bliver bedre rustet til at håndtere usikkerhed. Forløbet er forbeholdt forældrene uden deltagelse af barnet. 

Kontakt os

Er du interesseret i at lære mere? Vi inviterer dig til en uforpligtende telefonsamtale om, hvordan 'Cool Kids' kan gavne dit barn.

 

 

Chilled: Effektiv behandling af angst

 

Støt din teenagers selvtillid og bekæmp angsten

Angst kan være en alvorlig hindring i en ung persons liv, der påvirker den unges skolegang, sociale liv og selvbillede. Det anslås, at mere end hvert 10. barn/ung oplever så store problemer med angst og bekymring, at det har en forstyrrende indvirkning på deres og familiens dagligdag og trivsel.

 

Kendetegn for unge med angst

Unge med angst kan ofte trives dårligt i skolen, være præget af negative tanker, have svært ved

at knytte venskaber og opleve søvnproblemer. De kan også have en tendens til at undgå

sociale begivenheder og fritidsaktiviteter, kæmpe med lavt selvværd og selvtillid, samt have en

tendens til selvbebrejdelse.

 

Chilled: En metode, der virker

"Chilled" er et evidensbaseret program, som er baseret på kognitiv adfærdsterapi. Programmet

lærer de unge – og deres forældre – at forstå forbindelsen mellem tanker, følelser og adfærd, og

giver dem værktøjer til bedre at kunne håndtere angst og bekymringer. "Chilled" kan tilbydes

både individuelt og i gruppeformat, og er specifikt rettet mod unge i alderen 13-18 år.

I InMind er vi certificerede Chilled behandlere, og vi holder os løbende opdaterede om metoden.

 

Kontakt os

Ønsker du at vide mere om, hvordan "Chilled" kan gavne din teenager? Kontakt os for en

uforpligtende telefonsamtale og lad os hjælpe dig med at finde den rette vej frem.

 

 

 

kontakt@psykinmind.dk

Trine Frederiksen, tlf: 4410 5553

Stine Theut, tlf: 4416 3363

cvr.nr. 43742949

DP-LOGO-vector-download.png

©2023 by Psykologisk Praksis InMind

bottom of page