
Supervision til plejeforældre
Mange børn med alvorlige og behandlingskrævende vanskeligheder anbringes i dag i plejefamilier. Det stiller store krav til plejeforældrenes faglige og personlige kompetencer, og det er vores erfaring, at der kan være behov for kvalificeret, psykologfaglig supervision for at sikre kvaliteten og forebygge sammenbrud i anbringelserne. Sammenbrud, der ofte forværrer børnenes udfordringer og er omkostningsfulde for kommunerne.
I InMind udfører vi børnepsykologiske undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser, hvilket sikrer, at vi har en bred og opdateret viden om børns normal udvikling, fejludvikling og udviklingstraumer, som vi trækker på i supervisionsforløbene. Vi har desuden ekspertise inden for børn eksponeret for rusmidler og de særlige udfordringer, man står i som plejefamilie med disse børn.
I InMind tilbyder vi supervisionsforløb til plejeforældre ud fra et tilknytningsteoretisk og mentaliseringsbaseret fundament. Vi har fokus på, at supervisionen foregår i et tillidsfuldt og fagligt udviklende rum. Inden opstart af et supervisionsforløb aftales form og fokus nærmere, så der er tydelighed og tryghed omkring rammerne for supervisionen.
Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale om jeres behov.
Supervision til Psykologer på Vej mod Autorisation
Faglig Vejledning og Støtte
At være en psykolog på vej mod autorisation er en særdeles udfordrende periode, fordi du er i fokus såvel fagligt som personligt. Det er vigtigt med støtte, som matcher dine individuelle behov og på en nænsom måde kan have fokus på tvivlsspørgsmål, usikkerheder og eventuelle ”egne blinde pletter”.
Konstruktiv Feedback i Trygge Rammer
Vi skaber et fortroligt rum, hvor du kan reflektere over din praksis, få konstruktiv feedback og udvikle dine terapeutiske færdigheder under vejledning af erfarne psykologer.
InMind tilbyder supervision til psykologer, der arbejder inden for børn, unge og familier. Vi har stor erfaring fra bl.a. kommunale arbejdspladser, med børn, unge og familier med alvorlige psyko-sociale problemer samt med børnepsykologiske undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser.
Vi tilbyder både kortere supervisionsforløb samt at skræddersy forløb, der lever op til Psykolognævnets krav. Der er mulighed for individuel supervision, og hvis I er flere, der ønsker supervision sammen kan vi lave en gruppe.
Vi kan også tilbyde supervision til psykologer på vej mod specialisering i klinisk psykologi med børn og unge.